Jeg hedder Thomas Runge og er 36 år gammel 

Jeg tatoverer i Lullu´s tattoo i Helsingør. Forretningen ligger Sudergade 33, 3000 Helsingør. Jeg har arbejdet der siden forretningen blev grundlagt i 2011. Indtil da har jeg været fritids tatovør.

Jeg er kæreste med en ung pige som hedder Mona Benjaminsen.
Hun er en fantastisk skabning og et menneske med ben i næsen.
Fra to tidligere forhold har jeg fået tre top dejlige unger som jeg elsker over alt på jorden, og som jeg ikke ville kunne leve uden.

Alexander som blev født i 2003 (han er tit med sin far på job)
Karla som er fra 2009
og sidst men ikke mindst lille Villads som blev født i 2010

Disse tre dejlige børn, samt tattooing er det aller vigtigste i mit liv og jeg aner ikke hvordan jeg skulle leve uden. Jeg har siden jeg kan huske, øvet mig i at tegne. Dem som har set hvad jeg kan og fulgt mig gennem årene, ved at jeg har kørt hårdt på, for at nå dertil hvor jeg er i dag.

Jeg mener selv at jeg er nået langt, men ved også at jeg kan komme endnu længere, ved at blive ved, ved og atter ved, med at forbedre mig. 


Den dag jeg ikke længere føler at jeg kan blive bedre, er den dag det er på tide at stoppe for mig.I den branche jeg er i, og med den hobby jeg har valgt, er livet dog en stor legeplads og man kan altid blive udvikle sig.
Så mon ikke jeg bliver ved til den dag jeg stiller skoene, eller bare så længe min krop orker det. I hvert fald elsker jeg mit job og min hobby enormt meget.

Jeg arbejder mest i frihånd og via bestillings 
arbejde, da jeg er af den opfattelse, at en fed tattoo er designet til hver enkelt kunde og at man skal have noget unikt på kroppen for at opnå det fedeste resultat.

Min opfattelse i dag er, at man altid skal få lavet sine tatoveringer i en shop og ikke hos en hjemme tatovør.De sterile forhold hos din tatovør, er altid bedre end hjemme i køkkenet.

Husk på at billigt arbejde et lig med lorte arbejde. Der findes ingen for dyr pris på noget som er virkelig fedt, og som er permanent.